Højt at kravle, dybt at falde..

Jeg drømmer som en sindsyg. Jeg plejer at falde i søvn mellem kl. 00 og 02. Det er slut nu hvor jeg er holdt op med at ryge og tilbage på Anne Bech vognen. Jeg spiser sundt, rigtigt og med målet at stå knivskarpt til Maj når jeg bliver 45 år.

Derfor går jeg nu i seng kl 22.00, så hvidt muligt. Og det betyder at jeg er begyndt at drømme. Eller begyndt at huske mine drømme.

Og de er vilde! Og ret uhyggelige. Jeg vågner hver morgen og sidder helt omtumlet på kanten af min seng (sofa) og har behov for at få min puls ned. Jeg bliver lykkelig for at vågne. Jeg har sovet godt og tungt. Er udhvilet og frisk.

Men….. jeg er nysgerrig på mine drømme!

Så mens jeg spiser mine citronmarinerede rå broccoli med tun, googler jeg drømmetydning. Og DET er spændende

Jeg faldt over denne side

Denne side er ikke køn, og egentlig noget rod. men læs nogle af hans indlæg. Han er klog og refererer meget til Jung og vores skygger og det er noget jeg forstår.

Jeg mangler jordforbindelse.

No shit Sherlock!

Min drøm i nat var rædselsfuld. Jeg kan ikke huske hele drømmen. Men det var noget med et dansestudie jeg gik på som teenager (jeg skal se Britt Bendixen og noget dansekonkurrence i aften, og gik på pejsegården hos hende som ung håbefuld skuespillerdrøm). Drømmen foregik enten  i USA eller Søborg (?) og jeg var en form for tourguide. De gæster jeg skulle hjælpe var hele tiden væk. Og de larmede.

Nå men i slutningen af drømmen kigger jeg op på et ca 10 meter højt tårn bygget af SIV. Jeg kan huske jeg tænker 2 ting:

1.Det ser ustabilt ud.

2.Du ved du altid kommer ned, også selvom du er højdeskræk.

Så JA!  jeg giver mig til at kravle op. Uden en følelse af at forstå HVORFOR jeg skal derop overhovedet.

Men det værste er at tårnet vokser sig højere for hvert skridt jeg kravler. På et tidspunkt sidder jeg åbenbart på toppen og fornemmer det er sådan en siv taburat hvor den går ind under den flade del du sider på. Og nu er det en MEGET vakkelvorn følelse.Jeg tænker over hvorfor satan jeg skulle herop når jeg ved jeg er bange for at klatre ned.

Pludselig får jeg jeg lyst til at give op, bare give slip. Mine arme kan ikke holde til det og jeg vender mig rundt og ser pludselig udover NY skyline om natten fra ca 1,5 km højde. Det var så skræmmende og jeg blev så bange at jeg vågnede. OG DET VAR RART! Så jeg nåede ikke at hoppe, og går nu og spekulerer over om jeg mon var hoppet…

Hvad tænker du?