Christina Wedel // 22. januar 2015 // Ingen kommentarer

Lis, du har vundet en luksuspakke fra Garnier

Olia ebog forsideJuhu Lis Wedervang har skrevet dette skønne indlæg til min lille konkurrence i samarbejde med Loreal:

Lagt på 19.01.2015 kl. 19:10

Jeg har ingen gode råd, men jeg er så gammel, at der ikke, da jeg var barn og ung, fandtes alle de remedier, der findes i dag. Når jeg skulle vaske hår, var det en tur ned til købmanden efter et brev Elida hårshampoo, det var et pulver,som vi rørte op i en kop vand, der var 3 typer at vælge imellem alt efter ens hårfarve. Der fandtes slet ikke de store og små flasker med diverse shampooer, som findes i dag, ej heller hårbalsam og lignende, skulle man gøre noget ekstra
ved håret, var det en æggeblomme, der kom i håret, og vi skyllede også med eddike.
Så kom sulfosæbe på markedet, det var en revolution og tænk, det brugte jeg også til håret, det var jo så nemt, ja man vidste ikke bedre. Jeg kan ikke huske, hvornår de forskellige shampooer kom frem, men jeg har stadig hår på hovedet i en alder af 76.
Syntes blot, at alle jer, der er så meget yngre, skulle have denne lille historie.

 

Du kan se hele indlægget her

 

Lis, send mig en mail på cw@christinawedel.dk

 

Til alle jer andre som har skrevet skønne hårtips, TAK OG GIV IKKE OP; DU VINDER OGSÅ NOGET EN DAG!

 

Kram, Fru Wedel

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *