Christina Wedel // 02. maj 2016 // 5 kommentarer

Makeup Monday – jeg prøver DIOR Magic Mirror

BON JOUR

Forrige uge var jeg inviteret til en lancering af en ny “makeup-maskine” som er stillet op i KBH lufthavn hos DIOR. En virtuel makeup bliver lagt på dig på en skærm og du får et print at tage med dig at shoppe efter.

Du prøver en masse forskellige farver på øjne, læber og mund, og på den måde får du set dig selv med noget nyt uden at skulle have det hele af først.

Der er altid sindsygt mange lækre damer i smukke franske kjoler og høje sko når DIOR laver noget. Det skuffede heller ikke denne gang.

Du kan vinde en goodiebag med en DIOR mascara og en lipgloss hvis du skriver din bedste lufthavnshistorie herunder. Den sjoveste, værste eller pinligste.

Så trækker jeg lod om 2 poser som 2 af jer skønne damer kan vinde (værdi over 400 kr)

Se mig prøve Magic Mirror her

5 kommentarer til indlægget


  • Nu er jeg ikke ret god til at flyve. Jeg er faktisk ikke ret god til transport generelt. Andet end det, der foregår på cykel eller gåben. Det er ligesom det altid går galt, når der er motorer med. Eller vind. Eller bølger. Eller luft. Eller….

    Men lufthavne har nu ret meget med fly at gøre. Tit i hvert fald. Det gælder også for min oplevelse. For min lyst til at rejse overgår som oftest mit uheldige forhold til transport. Uheldigt fordi jeg bare bliver syg. Altså ikke sådan bare lidt utilpas på dame-maner. Ikke sådan lidt skidt, så der er brug for frisk luft. Jeg bliver syg, så jeg får farve som en avokado – indersiden that is. Og jeg kaster op. Ikke blot et enkelt lille feminint surt opstød. Jeg kaster op i rå mængder.

    Så min – mest pinlige – oplevelse med et lufthavn kommer efter en flyvetur med lufthuller, svedige håndflader, vejrtrækningsøvelser og sviende kommentarer til alle omkring mig om at holde op med at stinke af kaffe, tage min ilt, røre ved mig, ja, nærmest i det hele taget se på mig.

    Da jeg forlader flyet, er jeg skidt og grøn og hundedårlig. Jeg sanser faktisk ikke ret meget. Det gør min svigermor derimod, så hun hiver mig ud af flyet og finder en spand til mig at kaste op i. Rengøringspersonalets spand. En mildt sagt utilfreds rengøringsdamer råber spanske gloser efter os, da svigermor trækker videre med mig. Til den næste spand. Som tilhører lufthavnspolitiet. Den kaster jeg også op i. Også her lykkes det svigermor at stikke af med mig efterfulgt af løftede politistave og spanske overskæg. I ankomsthallen har jeg endnu en blind date med en spand. Som svigermor vælger at gemme bag en dør, så ingen ser den.

    En ting er at være så flyvesyg, som jeg var på den tur – noget andet er et opkasttogt gennem lufthavnen med svigermor.

    • Jeg ved simpelthen ikke noget værre end at kaste op, så det der lyder som mit værste mareridt – Tak for bidrag

  • Mit bedste lufthavns minde, er fra da jeg boede i London og var i Heathrow AirPort .
    Jeg var på vej hjem fra besøg i Danmark.
    Jeg kommer slæbende med min baggage, og hører at folk begynder at viske og pege på noget .
    Jeg ser at det er David Bowie der kommer gående og bliver helt befippet da jeg altid har elsket ham.
    Jeg glor selvfølge på ham og går lige ind i en dame med et ordentligt brag.
    Vi griner heldigvis begge to og da hun også er Bowie fan forstår hun.
    Vh Gitte Ehrhorn Vittrup Sørensen

  • Jeg havde musik på seminariet for mange år siden og vores musikhold skulle på studietur til London. Da vi ankommer til London er en guitar gået i stykker under transporten. Meget ærgerligt da vi skulle bruge den og meget besværligt, da det var et stort rod med forsikring fordi det var en vi havde lånt på skolen.

    I vores håndbagage havde vi en del mindre musikinstrumenter med os. Da vi på hjemturen gik igennem sikkerhedskontrollen i Stansted airport synes sikkerheds folkene åbenbart at det de kunne se i taskerne, skulle undersøges nærmere. Og det skal jeg love for at det blev! Vi var tolv afsted som alle blev hevet til side og fik gennemrodet vores tasker. Vi prøvede desperat at forklare, at det bare var musikinstrumenter. Vi stod der blandt mange andre og forsøgte, at spille på instrumenterne for at vise hvad det var. Det var faktisk ret pinligt, men nu kan vi heldigvis grine af det. Tiden gik, hvilket stressede os alle enormt, og der var langt ud til gaten, så da vi langt om længe havde overbevist dem om, at instrumenterne ikke var farlige løb vi meget stærkt og nåede vores fly i allersidste øjeblik.

    For god ordens skyld, skal det siges, at jeg selvfølgelig ikke har noget mod de lufthavnen er påpasselig med sikkerheden. Det er jo for vores egen skyld. Det var bare enormt syrealistisk for os der vidste, at instrumenterne ikke var farlige og så stå i en situation, hvor vi pludselig blev anset som en potentiel fare 🙂

  • Hej 😊 I 2011 var jeg taget med mine 2 piger og den enes veninde på ” Ung rejs ” da det var en billig rejse vi kunne få.
    Vi rejste fra Billund om aftnen det var blevet mørkt . I Billund er vi langt under 20 passagerer , vi skal mellem lande i Kastrup og samle resten af passagererne op . Da vi ikke er ret mange fra Billund bliver vi bedt om at fordele os i flyet ind til Kastrup . Min yngste datter og jeg kommer til at sidde bagerst i flyet som de eneste , bagved sidder dog stewardesserne . Vi har trukket det lille gardin ned , sidder og snakker og glæder os til en hyggelig ferie , der er dæmpet lys i flyet og vi sidder som sagt og snakker vældigt . Lige med et mærker vi et stort bump så et mere igen og så det sidste af et bump , vi ryger op af sædet kigger på hinanden skriger , Vi styrter ned 😩 Flyver i omfavnelse om halsen på hinanden , bagved kommer der et højlydt GRIN 😂😂😂 fra de velduftende stewardesser , vi var bare landet i Kastrup 🛬 Nej hvor var det flovt . Der havde vi siddet og snakket og intet opdaget 😂 Det er der blevet grint af mange gange siden vores bummert 😂 Vi glemmer det aldrig . Og det tror jeg heller ikke personalet og de andre passagerer gjorde lige med det samme 😀

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *