Christina Wedel // 17. juni 2015 // 6 kommentarer

Talkshow Tuesday – på en onsdag. Om Valget

IMG_0059Ja du er ved at brække dig. Alle taler om valget. Og denne video gør også. Jeg har tænkt og tænkt om det rager dig hvad jeg stemmer i morgen.

Måske ikke.

Men eftersom jeg er dørmand på “det de andre ikke tør sige”s højborg, så kommer det her.

Efter at have redigeret filmen kan jeg se at jeg taler for meget om penge og for lidt om miljø og etik. Det er lidt klamt. Men det har også trunget mig til igen at tænke over hvem jeg stemmer på. For jeg er også optaget af at vores planet ikke forgår. At vores dyr og børn ikke skal gå op i røg. At andre mennesker i verdenen får ordentlige arbejdsforhold og uddannelse. Glemte bare at sige det.

Godt jeg ikke er politiker, siger jeg bare. Så havde jeg fået på hatten

 

Men de har jo valgt det, at være politikere, og så må de sgu blive bedre til, ikke bare at sælge varen, men også yde servicen.

 

Hvad synes du?

Har du et bedre parti jeg kunne stemme på?

 

 

 

 

6 kommentarer til indlægget


  • At man stemmer på Liberal Alliance – eller ét af de andre borgerlige partier – betyder jo ikke, at man er et egoistisk menneske. Det betyder, at man ved, at velfærd kræver velstand. Pengene er jo nødt til at komme et sted fra.

    Selv stemmer jeg på Venstre. Dér føler jeg mig respekteret som borger og skatteyder, og jeg stoler på, at Venstre og en borgerlig regering vil forvalte mine skattekroner på bedst mulig vis. Venstre holder, hvad de lover.

    Det bliver spændende at se, hvilken regering vi vågner op til fredag morgen.

  • Hej Christina,
    Tak for din video. Den er ret sigende for hvordan vi er mange der går rundt og har det i forhold til valget og politik nu om dage. Jeg er snotforvirret. Og i tvivl. Jeg har dog de sidste par dage bestemt mig for hvad jeg ville stemme, hvis jeg måtte stemme. Ja, jeg er svensker. Og nej, jeg må desværre ikke stemme.
    Udlænding, immigrant og meget irriteret over at valget ikke kom i september så jeg kunne nå at søge om dobbelt statsborgerskab. For jeg engagerer mig i det samfund jeg bor, der hvor mine børn vokser op og der hvor jeg arbejder og lever.

    Jeg ville i den grad stemme på Radikale Venstre. Jeg synes de har en politik som er et Danmark i vækst værdig. Deres flygtninge/indvandrerpolitik er god og fornuftig og ikke mindst menneskelig. Jeg ville lægge min personlige stemme på Ida Auken som jeg i den grad synes er dygtig og kompetent med nogle virkelig gode mærkesager.
    Du kan gå ind og læse på linket: https://www.radikale.dk/profil/ida-auken.

    Nåh, men godt valg til dig! Jeg ønsker vi vågner op til en ny periode med Helle, den modigste og stærkeste kvinder i DK.

  • Asger Aamund har skrevet en glimrende artikel om at rød og blå blok er forældet. Vi bør vælge parti efter om vi ønsker en regering med en fornuftig økonomi, vækst og forandring (Venstre, Radikale, Liberal Alliance og Konservative) eller en regering, der er mere optaget af “kampen mod uligheden” og derfor beskæftiger sig med at identificere svage grupper, der skal forsørges af det offentlige og er ligeglade med hvor pengene kommer fra (Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten).

    Artiklen kan læses her:
    http://www.b.dk/kommentarer/asger-aamund-ligegyldigt-om-lars-eller-helle-vinder

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *