Kurser

Hvad siger tidligere deltagere om makeup-kurserne?

“Christina har en særlig evne til at få folk til at føle sig velkomne, godt tilpas – og godt informeret. Hun forklarede på så god en måde, at alle forstod det. Det var helt fantastisk, at hun formåede at hjælpe alle med, hvad der var smukkest til netop deres øjenform. Jeg så simpelthen så super lækker ud da jeg kom hjem – og jeg har haft smokey eyes hver dag siden. Jeg kan kun anbefale dette kursus til alle, der har brug for at få helt styr på, hvordan man gør med makeup’en så den holder – og ser smuk ud.”
-Disa Persson

“Efter kurset hos Christina er makeup’en blevet min bedste ven. Jeg ved præcis, hvordan jeg bruger den – og hvordan jeg gør mit look mere interessant, hvis jeg har lidt kedeligt tøj på. Når jeg skal ud og holde foredrag behøver jeg ikke længere drømme om professionel hjælp, nu kan jeg nemlig selv. Det var mere end det dobbelte værd af prisen! Læg dertil, at Christina er sjov, knivskarp og har fuldstændig styr på at nå rundt til samtlige deltagere. Jeg kan kun anbefale ALLE kvinder at tage på makeup-kursus hos Christina.”
-Fie Hørby, www.fiehoerby.dk

“Det er så befriende, at Christina er så direkte. At hun siger ‘Du skal ikke bruge blå øjenskygge. Det virker ikke til dig!’. På den måde kan man ligesom koncentrere sig om det der virker. At der var folk med forskellige udgangspunkter gør ingenting, for Christina formår at tilgodese alle ud fra hver enkelts behov og ønsker. Jeg skal klart på et kursus igen hos hende.”
-Lotte Halse

“Jeg vidste en del om makeup, inden jeg kom på kurset. Alligevel lærte jeg rigtig, rigtig meget og det var fantastisk. Jeg fik simpelthen så mange nye tips – og en forståelse for, hvad der passer netop mine øjne. Christina er både sød, sjov og bestem – og så er hun rigtig god til at forklare og nå rundt til alle på kurset, så alle får hjælp til netop deres øjenfacon. Og så var det bare rigtig hyggeligt at sidde sammen med de andre deltagere. Jeg har allerede anbefalet det til både kollegaer, venner og noget af min familie.”
-Emilie Preskou

Mette Holbæk, strategisk rådgiver og fan, giver her 5 gode grunde til, at du seriøst bør overveje at tage med:

1. Du lærer hvordan du med meget få midler (læs: lille makeuppung med få ting i, ikke trolley i Dolly-style) kan klare din egen makeup og se lige så prof og lækker ud, som du drømmer om (og stadig ligne dig selv).

2. Kurset (eller der er faktisk to: dagmakeup og smokey eyes) er latterligt billigt. Jeg har sagt det til Christina Wedel, men hun har ikke hørt efter. Det gør hun måske en dag, og så vil du bare være glad for, at du købte det til introprisen.

3. Du får en sjov, sjov stund med en flok kvinder, der ligesom dig tør indrømme, at man altid kan lære mere af en professionel. Og som måske heller ikke er helt sikre på, præcis hvor i kraniet det der rouge ligger bedst.

4. Du lærer at gøre det selv on the spot – og dermed husker du det og kan bruge det for altid (medmindre du maler rigtig meget med opløsningsmidler, så kan du nok bare huske det længe nok til, at det bliver en vane).

5. Christina Wedel, God bless her, er et unikum. Hun er ligefrem og ærlig og ser dig præcis for, hvem du er og gerne vil være, og tager sig så kærligt af dig, at du ville ønske kurset tog længere tid. Så om så du aldrig lægger en makeup igen i dit liv (hvis du fx blev callcentermedarbejder i Mumbai og derfor aldrig mere skulle møde en kunde face-to-face …), så er bare oplevelsen af Fr. Wedel og de indsigtsfulde guldkorn, der vælter ud af hende, alle pengene værd. Og det er som sagt ikke mange penge. Gør det. Du kan tage en veninde med og støtte dig til – og få rabat. Smart.

Få tricks til at blive lækker

Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

Du er nu tilmeldt