Christina Wedel // 19. april 2013 // 2 kommentarer

5 styling tips du IKKE vil gå glip af!

Igår var jeg i ILLUMS BOLIGHUS i Århus og holde foredrag for 85 vidunderlige kvinder om tøj, shopping, styling, selvværd og underben.

Ja underben! Det gik op for mig hvordan verden bliver ved med at være fuld af kvinder som er hårde ved sig selv. Jeg øsede af min viden som personlig shopper, kvinde og blærerøv.

Rummet osede af et brændende ønske om tips og tricks til hurtige måder at føle sig lækker på. Hvordan man får en tyk mave til at forsvinde, et par lår i skoene til at rykke op, et par store babelutter til at tage mindre hyldeplads osv osv.

 

Her kommer i punktform lidt fra i går du kan tænke over:

1.Hvis du har top mave så brug en hvid/sort/farvet microfiber undertrøje med helt tynde stropper som siddet stramt under t-shirts, toppe osv.Den må gerne stikke ud under blusen, det giver dig lang overkrop og sikrer at du ikke skiller på maven.  www.gai-lisva.dk  er mine absolut favorit. De giver flot barm og mindre/minus side håndtag og rygdeller.

2. Hvis du har brede skuldre skal du prøve at bruge skønne undertrøjer med bryderryg under kjoler og t-shirts, det giver en linje på halsen som trækker din skuldre hjem, plus det giver et mere sporty look til alle kjoler til alle typer kvinder som føler sig for fine i kjoler generelt.

2. Hvis du har store underben, brede ankler, tykke ben , hvad du nu vælger at kalde det, så skal du stoppe med at skjule dem, men hellere klæde dine fødder på. Sandaler og sko med volume fungerer her. Kilehæl (den hvor hælen er helt fyldt ud) , plataue enten under hele foden eller under forfoden. Flettede stropper hen over foden, kraftigt kærne læder med stikninger, kraftige hæle, gerne meget høje hæle.Blomster og anden dekoration er også gode detaljer. Alle disse ting gør dine ankler mindre og dine fødder mere interressante!! Du skal derimod IKKE købe noget med ankelrem ! Punktum

3. Hvis du har lagt mærke til alle de skønne farver i butikkerne, både stærke signal farver og cup cake pasteller, så slå ørerne ud.

TONE I TONE er løsningen. Hvis du kun har en farvet ting på står den meget alene. Hvis du derimod enten har masser af nøjagtigt den samme farve eller skalaer inden for den samme farve, kommer der ro på. En varmgul kjole med et et kæmpe tørklæde og kæde i gule toner ser mere cool og afslappet ud en en gul kjole med dig stående alene inden i. Stærk signal blå top med en pastelblå nederdel og mørkeblå sko/sandaler er også super elegant.

4.HOLD OP MED AT GÅ MED FOR BREDE BUKSER. Her taler jeg ikke om skræddersyede højtaljede gatsby bukser fra  Gucci som sidder vidunderligt, men om FOR STORE bukser. Selvom du er bred om måsen eller lårene er dine underben stadig smallere og du går stadig ind ved knæene og det skal frem. Er du for bred om måsen til at vise hele buksen , så hav gerne noget langt og slankt udover men MAX til lige over knæene og så kom op på nogle hæle. Og ja det gælder også de der hør bukser som bliver for store på røven ved 12 tiden og du bare synes der er SÅÅ behagelige. PÅ maldiverne med bikini  i strandkanten med en parasol er klart en undtagelse…

5. Når du har en MEGET stor barm skal du dele din garderobe i 2.

En afdeling som du kan have på og stadig tage det yderste lag af uden at blive genert, og en anden som er til f.eks møder, receptioner og foredrag hvor du ved at du beholder jakke /trøje på hele tiden. Det handler om at du måske ikke har lyst til at have bare arme, men at mange af de bluser med print og flotte  barmudskærringer  netop er uden ærmer. En oversize undertrøje med skønt print eller drapperinger foran kan være med til at skabe fokus på din median altså den lodrette midte af din krop, og så kan du have en skøn kort taljeret læderjakke eller blazer på til. Hvis du både er kort og bredbarmet skal du prøve at bruge toppe som er kortere foran end bagpå. Prøv også med toppe som har noget ciffon (silke) henover skuldrene eller blonder og resten af trøjen er enkelt ensfarvet. Det giver et let look på din overkrop og fjerne fokus fra dine babelutter.

DERUDOVER:

Hvis du var din egen bedste veninde ville du aldrig stå og hive dig selv i dellerne og tale om fede knæ og bredde skuldre og slap røv.Du ville finde det bedste ved hende og hjælpe hende med at se lækker ud der hvor hun var lækrest. Gør det med dig selv fra nu af.

Hav en dejlig weekend

 

 

2 kommentarer til indlægget


    • Kære Stine
      Der er jo altid plads til undtagelser !
      Når jeg skal rådgive flest muligt kvinder ad gangen bliver jeg nødt til at generalisere. Ankelrem egner sig NORMALT ikke til tykke ankler/ben. Undtagelsen er dog hvis den ligger meget langt/lavt på foden, så den ikke skærer benet hvor det så bliver kortere. ;en dejligt du elsker dine ankel remme, sikker på det klæder dig. Det gør det vi elsker normalt.
      Hav en skøn weekend

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Forside Klub Wedel Kontakt

    Få tricks til at blive lækker

    Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

    Du er nu tilmeldt