Christina Wedel // 26. juni 2013 // 1 kommentar

Ærlige Anette med vipsetalje og kjole problemer

Jeg luftede i foråret muligheden for at et par læsere fra Liselotte Vejborgs blog kunne benytte sig gratis af at stille spørgsmål om kropstyper, kjoler, stil osv.

Et par modige kvinder meldte sig og her kommer mail fra den første ; Anette:

Kære Christina

Jeg vil da rigtig gerne benytte mig af dit gode råd omkring kjolevalg (læst om i Liselotte Vejborgs inspirationsmail).

Lidt ord om mig:

Jeg er 153 cm høj og vejer lige godt 60 kg. Det er jo i og for sig ikke så høj en vægt, hvis bare mine ben havde været længere ;o) 

Jeg går stort set aldrig i kjole, da jeg slet ikke føler, jeg kan finde noget der klæder mig. Da jeg ikke er så langbenet, og har småtykke lægge, skal kjolen ikke gå til midt på læggen. Mine knæ er også tykke og går indad (kalveknæet), så dem vil jeg heller ikke vise. Heller ikke i leggins. Er derfor kun til helt lange kjoler – og det føler jeg bliver “for fint”.

Jeg er vel det man kalder “timeglas-formet”. Har en smal tajle – mit absolutte fortrin. Rimelig meget barm og en bred bagdel.

Jeg har også svært ved at finde bukser. Kan ikke passe de lav-taljede, og er så smal i taljen, at de bukser der passer om bagen, er for store i taljen. Hvis du kender et fantastisk “bukse-sted”, så vil jeg blive taknemmelig for et hint.

Nå, ikke mere fra mig – det har du jo ikke tid til i denne udsøgte service.

Rigtig dejlig dag til dig,
Anette 🙂

 

Det dejlige ved Anettes mail er at hun er ærlig og jeg kan glæde hende med at hun er helt normal. Der er MASSER af kvinder med præcis hendes udfordringer.

Vi tager dem fra Toppen:

1.Kjoler.. Når du ikke er så høj er det rigtigt at kjolen ikke skal være for lang for så bliver du lavstammet. Du skriver at du er kalveknæet og det vil sige det vil være godt at have en kjole som går præcis lige under knæet. Jeg vil anbefale dig at gå mest med kjoler med støvler fremfor sko om vinteren, det gør at du føler dig mindre fin, og du kan “mærke dine ben ” fremfor at de flyver rundt i et par sko som hurtig kan fremhæve dine ankler forkert.

Prøv at holde dig til matte tætte strømper, det giver slanke ben og fjener fokus fra dit knæ område. Brug evt flotte petroleumsblå støvler med samme farve strømper i så du ikke bliver skåret over lige ved knæet og derved både får længere ben , men også får ben og støvler til at glide optisk sammen.De kan også være grønne,grå,bordoux eller  brune. Alle disse farver er skønne med både sort og gråt til efterår og vinter.

Her til sommer skal du prøve at eksperimentere med kjoler med empire snit (skåret lige  under bryst) gerne med lidt smock (bløde læg lavet i stoffet), som er læg der går fra brystet og måske lidt ned af maven.Se evt  Det viser din talje på en måde så dine bredere hofter synes mindre og du derved er mindre timeglas formet ja, men stadig fin og slank og feminin. Kjoler er bedre end nederdel og bluser til din facon, læs mere længere nede om hvorfor. Din røv er ikke bred, din talje er bare meget smal i forhold til den, do you get my point ? Gå i Monsoom på strøget i Kbh eller nettet, de er vedensmestre i kjoler til alle typer kvinder.

2. Bukser.. ja det er svært at finde bukser til både mås og talje. Gå efter spanske og Italienske mærker. Specielt Zara er gode til bukser som både har plads til lår og lille talje til små damer. De spanske senioritas er jo ofte bygget så heldigt. Vores eget danske mærke Part Two som du bla. kan få hos Companys har virkelig forstået at designe både chinos og jeans til kvinder med krop og kurver. Hurra for det. Det handler om balancen mellem stretch og at bukserne ikke sidder helt oppe i taljen, ej heller lige over trusse kanten.

Danske Zizzy som laver tøj til RIGTIG kurvede damer er MEGET dygtige til cool jeans og bukser som ikke er konede, og de går også ned i din størrelse. Det handler bare om balancen mellem talje og røv som de konstant skal arbejde med til deres kurvede damer. Og så falder der lidt af på os andre. De har også de der lidt pludrede natbukse agtige sager som er overalt. En god tommelfinger regel til dig om disse  “bløde” bukser, De SKAL bruges med (Ret høje) hæle ellers ligner du en hobit 🙂

Pas på du ikke falder for fælden -“for bredde bukseben” bare fordi du har bredde lår. De bukser du har på på billedet er sgu lidt konede, ja undskyld Anette, men de sider for højt i livet og for løse på knæene. Prøv at hoppe i et par helt stramme jeans og så smid en af de nye kjoler til knæet udover. Top med lidt hæl og slam så er du både højere, slankere og lækrere. Hvis du ikke er vant til hæle kan jeg kun anbefale at du starter her til sommer med at købe et par åbne kilehæls sandeler. De giver tyngde og god balance mens du bliver højere og frækkede uden at miste fodfæste. Det kan du så overføre til dine vintersstøvler. Der er ingen undskyldning, Hvis du er lav skal du gå med høje hæle.Punktum. Du skal ALDRIG gå med ankel stropper da de er egnede til ufatteligt tynde ankler, men brug derimod gerne ankelstøvler som slutter stramt om dine ankler. Kan også bruges med kjoler og tætte strømper. Sko med plateau og grove hæle giver også balance til dine skønne hofter, så du ikke “vælter” . Undgå for fine og tynde hæle, det gør dig tung i røven og usikker på vejen 🙂

Generelt om din facon. 

Kig på det billede du har sendt mig. Den runde hals på din t shirt gør dig rundskuldret og bred. Når man ikke er så høj og har bredde hofter og stor barm skal der trækkes en skarp V linje ned igennem din krop for at skabe højde og balance mellem højde og bredde. Den må stadig gerne være udringet, meget gerne faktisk, for du skal ALDRIG have noget langt op i halsen, hverken rullekraver eller andet 80 er agtigt der kan gøre dig kompact og kort halset. Brug også gerne lange kæder i forskellige længder til at forlænge din overkrop, fremfor noget for kort og rundt omkring halsen. Kjoler med knapper er også gode, for så åbner du et par knapper og opnår samme effekt som v-hals. Undgå for store flipper, hellere kinakrave eller slet ingen krave. Det giver dig længere hals og holder din overkrop smal.

Det er fint at bruge cardigan (indimellem og når du fryser) men det skal IKKE være for lang og slasket. Man skal kunne se det område hvor din talje er på vej ned til din hofte. Så kan man stadig se du er fin slank i taljen mens den skaber balance til hoftene. En lang slasket cardigan gør dig blot firkantet og uden talje. Korte blazere vil være en god ting i din garderobe, til at skabe figur og til at skabe en ramme som gør dig længere og slankere. Pas på med bluser i bukser. Hellere kortere toppe og bluser som har talje men sidder lige på eller under linning. Du bliver skåret meget over ved den måde du bruger bælte på. En top som går lige midt mellem navle og trussekant vil gøre dig længere.Hav gerne frække farver bælter i bukserne som titter frem når du bevæger dig.

Jeg håber du er blevet klogere. Tak for din ærlighed og mod til at skrive. Jeg er sikker på mange af de andre dejlige damer herinde har lært noget takket være dig.

Hav en skøn sommer

1 kommentar til indlægget


  • Wow – tak for dine fine (og ærlige) råd. Jeg vil tage dem til mig, og komme ud at se på kjoler.

    Jeg går stort set altid i høje (kile-) hæle. Så langt så godt. Men ok – der skal nye bukser til. Er ellers frygtelig glad for de der brune bukser. Men konet vil jeg jo netop ikke være. Ved også godt at V-hals er bedst til mig. Men det er langt fra altid, det lykkes mig at finde noget med det snit. Derfor har jeg også den runde hals – og jeg giver dig helt ret, det er slet ikke godt.

    Hvad mener du med, at jeg skal undgå ankel-stropper? Må jeg ikke bruge høje sandaler med strop i anklen??? Hvad så? Jeg kan ikke gå i helt åbne sko.

    Jeg takker – og håber jeg får mulighed for at blive “klædt rigtig på” af dig en dag. Det gad jeg godt.

    Hav en dejlig sommer.

    /Ærlige Anette ;o)

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Forside Klub Wedel Kontakt

    Få tricks til at blive lækker

    Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

    Du er nu tilmeldt