Den mail lader vi lige stå et øjeblik!

Jeg har netop modtaget denne skønne mail fra en af mine shoppe kunder som hoppede på mit minus 30% tilbud i sommers. Jeg synes hun siger så mange kloge ting (som jeg åbenbart har sagt ) at du skal have lov at læse med. Også bare så jeg kan blære mig lidt.

Jeg sprang ud af (garderobe-)skabet!

65 lækre sæt tøj!!!

Og det var FØR vi overhovedet nærmede os en butik! 65 lækre, opdaterede sæt tøj, der lige præcis passer til MIG. Nej – som ER lige mig. Det var, hvad Christina hjalp mig med at kombinere af det tøj, jeg havde i mit garderobeskab. 65 sæt, som kan bruges til både business og pleasure og som jeg stråler i. Og det er det allerbedste: det er sæt, jeg kan mærke mig selv i  samtidig med, at jeg udstråler præcis den skabende, sansende skarphed, der er mit professionelle varemærke.

Christina startede slet ikke i mit garderobeskab eller blandt bunkerne af tøj. Nej, hun startede med at slå fast, at det netop IKKE er dér god, personlig tøjstil starter. Det starter indeni. I følelsen af at have det godt og at kunne genkende sig selv. ”Du ved det, når du har noget på, du ser godt ud i. Din krop fortæller dig det. Dit humør bliver løftet og du tager dig selv alvorligt. Du er sådan en tænketype – jeg tror, du har glemt at lytte efter, hvad dine følelser siger dig om dit tøj og din stil.”

Og så gik vi i gang med at finde det tøj, jeg allerede havde, som jeg følte mig godt tilpas i. Det lå i bunken med tøj, jeg var usikker på, hvordan jeg skulle bruge! Paradoksalt nok. Eller måske netop dér. Fordi det var tøj, jeg følte mig tiltrukket af da jeg købte det, men som jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne ”bære”.

Altså – min indre selvcensurerende stemme havde fortalt mig, at: ”Det tøj, er for festligt, for fint, for romantisk, for ”alt muligt” for sådan en seriøs, tænkende konsulenttype som dig.” Og i stedet havde jeg købt figursyede skjorter og pencilskirts for at være på den sikre og ”rigtige” side.

Det fik Christina lavet om på! Blot ved at få mig til at tage en gammel kjole på – nu med en underkjole under: ”Du er sikkert sådan én, der ikke kan lide, at din krop ikke mærkes klart defineret indefra?!? Tag en underkjole på. Eller en undertrøje. Eller en shaper.”. Og der stod jeg smilende og så mig i spejlet. Fordi jeg kunne mærke følelsen af at være mig og at se godt ud.

”Du har big hooters. Tag laaange smykker på. Og flere på én gang. Ellers ligner du én, der har lånt sin mors perlekæde. Korte kæder gør dig firkantet, præcis dér, hvor du ikke har brug for det.” Og så på med hvad jeg havde af bijouteri, der kunne laves til lange kæder. Waauw. Sikke en forskel.

”Og – fordi du har en stor, flot barm (du er heldig!!!) så skal du også tænke i flot, lækkert fodtøj. Der skal være noget, der tiltrækker sig opmærksomhed og skaber balance nederst i din krop.”  Vi fandt nogle lange, høje blå-lilla støvler i mit skab, som jeg var super glad for i forvejen. På med dem.

”De der jakker dér. Habitjakkerne. Lad os lige prøve med én af dem. Kan du se, hvordan de rammer kroppen ind og løfter dig. Superlækkert. Vær opmærksom på, at du skal have noget, der er taljeret og ikke for langt, for at du kan få markeret de smalle steder på din figur.” På med én af jakkerne – en halvkedelig grå sag – som pludselig slet ikke så kedelig ud mere.

Jeg kunne ikke gøre andet end at smile til mig selv i spejlet. For selvom kjolen var den samme gamle sag, blev mit look nu helt nyt, bare fordi Christina stylede det, så det lækre sider af mig blev fremhævet med kæder, jakke og lange, lækre støvler.

65 lækre sæt tøj fandt vi i den garderobe, jeg havde i forvejen. Og som jeg tidligere ikke kunne finde hverken hoved eller hale i. 65 lækre sæt blev fotograferet med min egen mobil, så jeg fremover kan støtte mig til billeder af dét, der virker for mig, når jeg skal vælge min påklædning.

Tøjbutik rimede på panik

Da jeg kontaktede Christina bad hun mig om at fortælle, hvilke butikker, jeg shoppede i og hvordan jeg havde det med shopping. Og jeg måtte bare sige: ”Jeg hader det.”

Hader elevatorblikkene fra ekspedienterne. Hader rækkerne med nøje afstemt tøj, hvor jeg ikke kan finde noget, jeg kan lide. Hader at vende prisskilte. Hader at blive spurgt: ”Kan jeg hjælpe?” Hader usikkerheden, der vokser inden i mig selv. Hader at føle mig på Herrens mark OG som en elefant i en glasbutik.

Det er ikke sikkert, at jeg kommer til at elske at shoppe til mig selv. Men jeg går ikke længere i panik bare ved tanken om, at jeg skal ind i en butik. Fordi Christina lærte mig, at være forberedt og at kunne stille krav!

Hvis jeg går efter en kjole, så kan jeg forberede mig ved at tage godt undertøj på og medbringe de støvler eller sko, jeg vil have på til kjolen. Og så kan jeg bede ekspedienten om at vise mig, hvad de har, der:

1. viser kraveben på den ene eller anden måde,
2. sidder til omkring barm og talje – og taljen skal ”ligge højt”, næsten empireagtigt,
3. går til knæene eller lige over,
4. ikke er i et ”larmende” mønster

For det er den slags kjoler, jeg føler mig dejlig i OG ser godt ud i. Og hvis hun ikke er imødekommende overfor mig – ja, så er hun enten dårligt forberedt som sælger eller bare en hoven skid, som man ikke skal handle med. Og så er det OK at gå igen. Uden skyld eller skam.

Vi afprøvede shopping-udfordringen flere gange i løbet af eftermiddagen. Først med Christina som den, der førte ordet – og senere, prøvede jeg selv, da jeg havde kunnet lure Christinas tilgang af. Og det lykkedes os at få ekspedienterne til at arbejde for mig. Deres kunde. Og dét var en dejlig oplevelse. I de butikker kommer jeg gerne igen….

God stil – starter indefra

”Skønhed kommer indefra” er en sandhed, vi er blevet fyldt med igennem hele vores liv. Ofte sagt af mennesker, der holder af os – eller skrevet i et dameblad suppleret med lækre, stylede fotos.

Jeg er først nu overbevist om, at der er noget om snakken, når det kommer til mig selv. Når jeg tillader mig at mærke efter, om jeg kan lide mig selv i tøjet – altså virkelig lide det e efter, om jeg kan lide det tøj – altsnår det kommer til mig selv. Når jeg tillader mig at mærke efter, somå virkelig lide mig – så har jeg fat i den lange, skønne ende.

Og hvis jeg skal kunne mærke dét, ja, så skal jeg altså have godt undertøj på! En god BH og trusser, der ikke deler ballerne. Og en tætsiddende undertrøje, -kjole eller en shaper. SÅ kan jeg mærke mig selv, klæde mig på og møde mit ansigt og min krop i spejlet.

Og mærke efter, om det spejlbillede, der møder mig, er det, der svarer til den følelse jeg har inden i. Det er en lynhurtig test: ”Føles det rigtigt OG ser det rigtigt ud – så ER det rigtigt.” Hvis ikke – så af med det igen – for så kommer det aldrig til at virke.

Det er det vigtigste, jeg har lært af dagen med Christina. Nå ja – og så at stor barm kræver lækre sko!

Katrine Schumann

PS.

En anden gammel sandhed er, at mænd synes, at kvinder er smukkest, når det har det godt med sig selv. Og min mand, syntes, jeg var godt tosset at ville bruge penge på en stylist! Syntes – altså i datid. Det synes han ikke mere. Han synes, jeg er dejlig, lækker, cool, skøn og sexet. Og ikke mindst glad. Og dét gør mig smuk.

Wow, Tak Katrine. – Man bliver aldrig for dygtig til at få ros!