Christina Wedel // 22. november 2011 // Ingen kommentarer

Fik du mit nyhedsbrev og fandt du årets kjole?

Så lad os sammen  hjælpe andre kvinder :

Giv din brugte nytårskjole til Kenyas kvinder.

”Kvinder for Indflydelse” og Mellemfolkeligt Samvirke støtter Kenyas kvinder i deres kamp for selvbestemmelse, ligestilling og indflydelse.

13. december sætter vi nytårskjoler til salg, hvor overskuddet går til Kenyas kvinder.

 

Kig derfor i dit klædeskab, om ikke du har en kjole, der skal forvandles til lederskab?

 

Kjolerne arrangeres, udstilles og sættes til salg 13.dec på Mellemrummet, Mellemfolkeligt Samvirkes egen cafe på Ravnsborggade i et prisleje på 300 – 1000kr alt efter standard. Målet er sende mindst 50.000kr videre.

 

Praktik:

Du kan sende kjolen med posten til Susanne Krogh Petersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 Kbh. N – eller send en mail til Spe@ms.dk, så henter MS kjolen, hvis det er i København og omegn.

 

Info:

MS og Kvinder for Indflydelse vil gerne have din tilladelse til at:

bruge dit navn og evt. billede på MS facebook, website og i forbindelse med reklame for arrangementet sammen med citatet: ” Jeg har forvandlet mit klædeskab til lederskab” + en superkort beskrivelse af kjolen. Hvis du har lyst til at donere en kjole, men ikke brugen af dit navn er det selvfølgelig helt i orden og vil blive respekteret.

 

 

 

Mere om Kvinder for Indflydelse

Kvinder for Indflydelse er en gruppe stærke kvinder fra dansk organisations- og erhvervsliv, som sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og SØNDAG støtter afrikanske kvinders kamp for indflydelse og en bedre fremtid. Siden 2008 har gruppen samlet tre millioner ind og skabt nye muligheder for kvinder først i Zimbabwe og nu Kenya.

Du kan se mere og få Kvinder for Indflydelses nyhedsbrev på www.kvinderforindflydelse.dk

 

Og ikke mindst formålet:

Kvinder i Kenya har brug for at få stemme og status i det mandsdominerede samfund. Lige nu er der åbninger i landet, der giver Kvinder for Indflydelse mulighed for at gøre en stor forskel. Med vedtagelse af en ny forfatning i 2010 er en række gamle kvindeundertrykkende traditioner blevet forbudt i Kenya. Samtidig er det vedtaget at begge køn skal være repræsenteret med minimum en tredjedel i de lovgivende forsamlinger. Men ét er ord på papir, noget andet er virkeliggørelse helt ude på landet, hvor traditionen er stærk – derfor støtter Kvinder for indflydelse Kvinder i Kenya igennem to projekter, som skal styrke kenyanske kvinders politiske indflydelse og økonomiske selvstændighed. Projekterne er:

 

Kvinder som beslutningstagere

–       Vi giver 100 kvindelige kandidater i politik håndgribelige værktøjer til at påvirke og lede demokratiske beslutningsprocesser

–       Vi mobiliserer lokalsamfundets støtte til kvinder som ledere og beslutningstagere

–       Vi arbejder for at realisere en ligelig politisk repræsentation af kvinder i Kenya

–       Vi forpligter og påvirker politiske partier til ligestilling.

 

Unge kvinders lederskab

–       Vi træner 400 unge kvinder på landet i Kenya i ledelse og entreprenørskab

–       Vi støtter 200 unge kvinder til at deltage aktivt i vigtige lokale beslutningsprocesser

–       Vi opretter mentorskab for unge kvinder

–       Vi sikrer unge kvinders ret til en bæredygtig fremtid

 

 

 

 

Become fan of ActionAid Denmark on Facebook

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forside Klub Wedel Kontakt

Få tricks til at blive lækker

Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

Du er nu tilmeldt