Christina Wedel // 09. januar 2013 // 13 kommentarer

Hvor skal jeg starte??

Jeg har så meget på hjertet!

Jeg har været dårlig til at skrive her på bloggen, det ved jeg, men jeg har altså været lagt ned med stress og det ,skal jeg hilse at sige, er ikke noget at ønske sig.

Jeg har sovet og sovet …..og sovet. Og så i december begyndte det så småt at lysne og nu er jeg flyttet og har fået styr på en HEL MASSE jeg havde behov for at få styr på. Og så har jeg lært at værdsætte min søvn, at ikke NØJES med 4-5 timer, men få mindst  6-7 og så helst en mormor om eftermiddagen efter en lang arbejdsdag.

Og nu føler jeg mig SÅ klar. Der kommer til at ske en masse herinde. Jeg er simpelthen for tarvelig når jeg lover noget og så ikke lægger det på bloggen. Jeg vil virkelig gerne når jeg skriver det, men stressen satte sig på min korttidshukommelse og ting fra for 4 timer siden forsvant som dug for solen. Nu har jeg små huske seddler og sætter lidt mindre men realistiske mål, som jeg så følger til dørs.

Jeg har haft tid til at tænke over hvad jeg tænder på at lave, hvad der virker i mit liv og hvad der IKKE VIRKER MERE . Jeg har også fulgt Debbie Fords Seminar “Every Choise Matters”, elegant og kompetent styret og fremført af Pernille Melsted. En rejse i mine skygger, ja det lyder langhåret. Men det er noget der får hårene til at rejse sig i nakken, kan jeg love dig.

Jeg har mange aversioner. Hader dit og hader når nogen gør dat. Bliver utålmodig af sådan en og synes sådan nogle bare er så irreterende.

Det er SLUT. Jeg har fattet at det jeg hader allermest ved andre er jeg også selv. Det er den korte men også meget vigtige version af noget jeg aldrig glemmer.

Så nu handler det om hvad jeg VIRKELIG ELSKER AT LAVE. Og det er blandt andet at dele en masse med dig som jeg tror på du har lyst til at vide. OM mode/skønhed, dig selv, kvinder/forhold, rejser, biler og foredrag om at gøre Danmark til et land med super fed betjening i alle vores butikker.

Nok om mig !

Havde lyst til at undskylde og forklare mit fravær. Tak for at du stadig er her!

Hav en skøn onsdag aften

 

 

13 kommentarer til indlægget


  • Du er så sej, Christina.

    Vær sød at passe godt på dig selv for ellers har du ikke overskud til at være noget for (os) andre, og det vil jeg være ked af. Jeg har virkelig nydt at være i dit selskab på dine fantastiske make-up kurser. Hver morgen sender jeg dig og Aicha en kærlig tanke, når jeg lægger make up.

    • Tak Lotte. Det har taget mig et par måneder og komme frem til det var ok at lægge på blog. Vi er sgu så mange “stærke kvinder” som bliver ramt.

      knus

  • Kæreste Christina!
    Du er så sej at du åbenhjertigt deler din historie! På den måder inspirerer og hjælper du mange af os, som heller ikke har et perfekt liv!
    Nogle af os oplever sammenbrud før gennembrud, og den periode vi vi var ‘væk’ kan vise sig at være den vigtigste i vores liv 🙂
    Skønt at have dig tilbage igen.
    Har savnet dig…
    Knus C

  • Kære Christina hvor er det dejlig at høre du er kommet ovenpå igen! Jeg glæder mig til at læse om din udvikling og få mere af den “rigtige” dig <3 Kærligst Ditte/Marilynscloset.dk

  • Meget dejligt indlæg – Det er så nemt at blive grebet af alt det, man også tror, man kan, når det går godt – også de ting man egentlig har sagt farvel til. Så nemt at blive fristet, når man har overskud, og lige dér er det så, at man igen skal holde fast og huske, hvorfor det var, at man valgte det fra.

    Dejligt at du er på banen igen – glæder mig til dine opdateringer, – og en dag at mødes.
    Skøn dag til dig,
    Anna

    • Kære Anna
      Ja det giver faktisk ro at få kigget på sine relationer.
      Og så sandelig også at lytte til sin krop. Jeg øver mig hver dag. Min krop vil ikke trænes for hårdt og det er virkelig frustrerende når jeg er sådan en som nemt tager på og elsker hård træning.
      Knus og god dag

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Forside Klub Wedel Kontakt

    Få tricks til at blive lækker

    Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

    Du er nu tilmeldt