Christina Wedel // 05. september 2009 // 2 kommentarer

Kender du det?

online-shopping-guide

En skøn kunde skrev følgende mail til mig:

“Kære Christina

Jeg har villet ringe til dig 1000 gange, men er hele tiden kommet fra det – indtil nu. For i morgen har min virksomhed stor fest, og nu til aften går det op for mig: jeg har INTET at tage på. Har taget ca. 10 kg på inden for det sidste halve år, og her til aften er selv størrelse 42’eren, som jeg troede, jeg stadig kunne glide let ned i, begyndt at sidde uklædeligt stramt på maven. Øv!Det ender nok med, at jeg i panik må løbe over i Magasin på Kgs Nytorv og se, hvad jeg kan finde på en time, så hvis du alligevel er i området i morgen formiddag, vil jeg gerne hyre din assistance en time der.”

Jeg svarede :

“Kære M

Er lige kommet ind af døren desværre. Skal man have akut tider er det på mobilen : 26303600

Desværre kan jeg ikke hjælpe dig i morgen, men jeg kan sige følgende: Løb ikke OVER I MAGASIN. Løb alle mulige andre steder hen men ikke der ,hvis du kun har en time. Har du bil, så kør til Voight på Østerbrogade, ring først og forklar din tidslinje, og sørg for at charlotte har tid, og hils fra mig.

Har du ikke bil, så løb til Sand på strøget eller Malene Birger i Christian Bernikowsgade. Kom ind i butikken stille og roligt , sig jeg har sendt dig og tro på de kan finde noget. Husk at være åben og ikke blabre om alt det du ikke kan lide. Det er sjovere at finde det du kan lide end at undgå det andet.”

Og hun svarede:

Kære Christina

“TUSIND tak for dit hurtige og MEGET søde svar. Det var virkelig flot af dig!

Dagen fik dog så hurtigt ben at gå på, at jeg prioriterede (flot egentlig! ;-)) at være om mine medarbejdere og få ro på i stedet for at panikke rundt. Men jeg tror, at dine super råd var med til at give mig fornemmelse af, at jeg havde et valg – og ikke bare var tvunget. For guderne skal vide, at jeg ikke tog mig ud fra min bedste side. Men vi havde en skøn dag alligevel, og nu har jeg din guldmail til næste nødredning. 😉

Men den situation skal nødig opstå igen, så jeg vil rigtig gerne booke dig til at hjælpe mig med at få købt lidt ind ??.

Mange hilsner

– og tak for din varme endnu engang! M”

Se det kam man også bruge mig til herinde…….

Hav en dejlig weekend !

2 kommentarer til indlægget


  • CW, I love it! Det er sådan et godt eksempel på:

    1) Hvor dårligt vi behandler os selv, indtil presset bliver så stort, at vi beder om hjælp.

    2) At man skal behandle sine eksperter/rådgivere med respekt, også for deres tid.

    3) At du, trods tidsnød, giver dig tid til at give damen et topkvalificeret svar. Det er SÅ professionelt og meget mere, end hun kunne håbe på.

    4) At det gik op for hende, hvor ærgeligt det er at trave rundt med en garderobe, der ikke passer til ens aktuelle taljemål (om man kan lide det eller ej), og at man kan gøre noget ved det og bør gøre noget ved det (se https://www.christinawedel.dk).

    Du er en f*cking stjerne på dit felt!

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Forside Klub Wedel Kontakt

    Få tricks til at blive lækker

    Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

    Du er nu tilmeldt