Christina Wedel // 03. februar 2016 // 12 kommentarer

Wednesday-Vlog Om køkkenterapi

Godmorgen

Jeg har simpelhen fået en ny passion. At bruge kogebøger. Ellen en Kogebog faktisk. Den hedder Køkkenterapi og er skrevet af Anne-Sophie Lahme.

Du kan vinde et signeret eksemplar hvis du skriver herunder i et svar hvorfor du drømmer om denne bog….

Jeg skulle sminke hende til hendes billeder til bogen og jeg kender hende ikke som madskribent men som mega bogorm/ PR PIGE.

Hele hendes hjem var fyldt med mad som de havde lavet billeder af om formiddagen og jeg måtte smage. ALT

Jeg har siden vi lavede bogen rykket for dens udgivelse. For hendes mad står printet i min under og overbevidsthed.

Smukt, enkelt, nemt og først og fremmest SUPER SMAGFULDT.

Jeg kan huske nogle desserter, nogle salater og ja den der ærtesuppe!

Jeg elsker ærter. Begge mine graviditeter var 60% ærter og 40% chokolade. Mine børn burde begge være grønne.

Ærter er sommer, lethed, sundt og yummy.

Suppen er helt fantastisk og jeg lavede den 2 dage i træk. Husk masser af mynthe

Hver onsdag vil jeg prøve en ny opskrift fra bogen ” Køkkenterapi” og lave en film.

Nu kan jeg også vise dig et billede af bogen, hvilket jeg ikke kunne da jeg optog min ærtesuppefilm, som er herover.

image

Om bogen:

Livet kan sagtens være både-og
Ny kogebog vil bringe madglæden tilbage og vinke farvel til regelkasser og strenge diæter.
Køkkenterapi
Af Anne-Sophie Lahme

Anne-Sophie Lahme er vokset op med en mor, der ikke gad lave mad, og med en forbrænding som et kraftvarmeværk. Midt i den konflikt har hun fundet ud af, at det, der gør hende gladest i en travl hverdag, er hendes daglige dosis Køkkenterapi, og den deler hun rundhåndet ud af i sin debutkogebog af samme navn.

Med en hverdag, der byder på lange arbejdsdage, korte aftner, og mange opgaver, kan det være svært at finde tid til at lave mad. Anne-Sophie Lahmes bog er et forsvar for den daglige madlavning og det fælles måltid, som pause, som fællesskabsmarkør men også som holdningsdrevet kommentar til det madhysteri, der ind i mellem kan herske:

”Mad skal skabe glæde, og danne fællesskaber, fremfor at dele os op i grupper, der enten tilbeder det Nordiske Køkken eller er gået i Stenaldergrøften. Maden er brændstoffet til, at vi kan få det optimale ud af hverdagen, men det er også muligheden for at dele en berigende sanseoplevelse, og den synes jeg, vi skal tage os tid til: Både til at lave den og til at nyde den.” siger Anne-Sophie Lahme.

Bogen er derfor smækfyldt med enkle, smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter ingredienser eller et kursus i franske teknikker, inden man kan gå i gang.

”Jeg holder af mit arbejde og elsker at bruge et par timer på kontoret, når alle andre er gået hjem, men til gengæld har jeg brug for at møde mig selv og få ro på det hele i køkkenet. Når jeg så kan dele et måltid med min mand for enden af en lang dag, er min hverdag på plads. Det behøver nemlig ikke være enten-eller – det kan sagtens være både-og: Lange dage med arbejdsglæde og korte aftener med køkkenterapi”, slår Anne-Sophie Lahme fast.

Fakta om bogen:
• Indeholder 8 kapitler, der tager dig fra morgenmad, over frokost, fisk, salater, aftensmad og desserter
• Hver eneste opskrift er let at gå til og langt de fleste passer ind i en almindelig hverdag.
• Samtlige opskrifter er – med mindre andet er angivet – beregnet til to personer, så man hverken behøver leve et kernefamilieliv eller være dygtig til matematik for at kunne bruge opskrifterne.
• Der er cirka 80 opskrifter indeholdt i bogen
• Alle fotos er af Ditte Ingemann
• Foodstyling af Anne-Sophie selv.

image
Anne-Sophie Lahme (Født 1984), gift med Helmer og bor på Frederiksberg.

 

Enjoy og velbekomme

/Christina

12 kommentarer til indlægget


  • Fordi det ville være en GAVE til en travl småbørns familie, der gerne vil lave sundt og lækkert mad, uden at det tager så lang tid, at børnene mister tålmodigheden 😉
    Det ville være skønt med nyt inspiration, så man ikke altid ender i “det samme rap.”

    Jeg krydser fingre!

    Hej fra Heidi

  • Den der bog, ik? Den skal jeg da ha’!
    Jeg følger søster Julia’s blog og hvis hende her skriver ligeså sjovt og godt, så kan det kun blive en succes:-)

  • Det lyder som en kogebog for mig! Jeg elsker at spise mad men elsker ikke at lave mad. At maden er lækker, sund, velsmagende og nem at gå til og så oven i købet beregnet til antallet af personer i min husstand (min søn og jeg) får det endnu mere til at lyde som noget, der ikke bare skal stå i bogreolen men derimod bruges flittigt 🙂

  • Jeg skal da vinde, fordi jeg elsker at lave mad og især at afprøve nye opskrifter. Det har jeg efter min kære mutti, som ofte ser morgen-tv og vupti om aftenen bliver daddy cool forkælet med en ny ret:-)

  • Nuuuuj den vil jeg gerne vinde.
    Jeg er et kæmpe madøre – eeeelsker mad, men har bare ikke overskud til det store og vilde i hverdagen. OG manner jeg trænger til ny inspiration ♡☆♡

  • Den kogebog vil liiiige passe ind i mit travle liv, hvor jeg altid prioriterer at lave hjemmelavet aftensmad, men ofte løber tør for inspiration til lidt nemme og hurtigtlavede retter. Madlavning ER terapi også her hos mig.

  • Efter endt studie, afsluttet studiejob og meget andet, ville det være fantastisk stille og rolig at kunne fokusere på maden og komme ind i en god madlavning rytme igen, inden den travle job-hverdag indfinder sig. Er sikker på at mine teenagebørn også vil få glæde af bogen 🙂

  • Det lyder som en super inspirerende bog. Vi kører hurtigt fase i de samme retter, så nye skal være så velkommen. 🍅🌶🧀🍈🌭😉

  • Den bog kunne jeg virkelig godt bruge. Som mor til 4 rollinger på 9, 6 og 2x 4 år og hvad der nu følger med af opgaver med sådanne 4 stk og et fuldtidsarbejde, har jeg simpelthen ikke tid til at stå længe i køkkenet, men samtidig vil jeg også gerne servere sund og lækker mad for mine børn og mig selv. Jeg plejede at elske at stå i køkkenet, eller det gør jeg egentlig stadigvæk, mangler bare noget inspiration til noget nyt og nemt.

  • Jeg er en af dem, der har været verden rundt i mit køkken, endda flere gange. Og efter mange timer og år i køknet, trænger jeg til noget enkelt, sundt og smagfuldt. Vi er min søn og jeg til hverdag og bogen “køkkenterapi” lyder som min redningsplanke…

  • Jeg er virkelig ikke fan af at lave mad! Drømmer om at være så rig at jeg kunne ansætte en kok, som ville sørge for sund kost til mig hver dag 🙂 Men indtil det sker, så står jeg jo i køkkenet næsten hver dag, og her ville denne nye kogebog falde på et tørt sted!! Krydser alt hvad jeg har for at vinde den lækre bog.

  • Jeg elsker mad, men rent faktisk er jeg løbet tør for inspiration. Så en ny kogebog, der er nem at gå til – det er lige mig.

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Forside Klub Wedel Kontakt

    Få tricks til at blive lækker

    Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

    Du er nu tilmeldt