Christina Wedel // 15. august 2012 // Ingen kommentarer

Boblen ………en ny og en gammel

Så er det i morgen ! Min første artikkel om biler til kvinder kommer i Femina. Det sidste år har jeg været så heldig at køre rigtig mange forskellige biler. Jeg er IKKE  ekspert, jeg er bare vild med dem. Jeg elsker at lægge mærke til alt fra brændselsforbrug og hestekræfter, til interieur og design. Farven er også super afgørende og pladsforhold, bluetooth og GPS er også i højsæde.

I denne uge har jeg en VW Beetle, du ved den gamle boble i nyt design. En af mine næste serier handler om  3 klassikere inden for biler.

Herunder er der et skønt billede af den nye og den gamle model. Billedet af den gamle pimpede version er taget af en af mine nye bil/fotovenner i Australien 🙂

 

Min tante Vera havde en magen til den gamle,også i lyseblå ( nu kaldet denimblå). Hun boede i Hundige og var klart den dame lige efter min mor som lærte mig mest om at værdsætte en god shoppetur. Vi kørte i Hundigecentret som på det sidspunk (1979-1984 ) var det eneste af sin slags udover lyngby storcenter og Rødovrecentret.

http://www.facebook.com/CreativeByTommy

Jeg elskede det ! .Vi skulle både købe hirsekolber til hendes ondulat Pelle, vi skulle i slagteren og ostehandleren hvor man måtte smage og vi skulle da også have en kage med hjem til kaffen.

Så var det videre til tøjbutikkerne, og her fik jeg den store vejledning i at tale med personale og i  at begå sig, så man blev behandlet som en royal. Vera havde puder med korstingsbroderi (med trafiktavler) i bagruden og bilen lød som en græsslåmaskine når hun kørte lidt for langt ud i 4 gear inden hun skiftede. Den havde sorte nummer nummerplader og de første 2 bogstaver var AB for hun boede på Annebirgittevej…..

Følg med her og i Femina.

Vi ses derude, det er mig med et kæmpe smil på læben op af strandvejen i alt fra Direktør biler til små neglelak farvede biler, den såkaldte damebil, som jeg sætter på en spids.

Hav en skøn solskinsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forside Klub Wedel Kontakt

Få tricks til at blive lækker

Modtag eksklusive stylingtips og trendopdateringer fra mig. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og transformér din garderobe!

Du er nu tilmeldt