Christina Wedel // 15. januar 2013 // Ingen kommentarer

Wow og tak!

Kære fru Wedel, Jeg var så nervøs, da du skulle hjælpe mig med at købe tøj i lørdags. Da jeg stod udenfor butikken og ventede på dig, hang mine luffer i snore fra mine håndled. Nede i tasken lå min brune, strikkede top-hue. Jeg trippede rundt og fik sparket en tom flaske ud i trafikken…. Læs hele indlægget